Aflivning af kalve

Her finder du spørgsmål og svar om aflivning af kalve.

Der blev i år 2014 aflivet cirka 30.000 nyfødte tyrekalve i Danmark.

Der blev aflivet 30.000 tyrekalve i Danmark i år 2014, og antallet er derfor steget siden år 2010, hvor 22.000 tyrekalve blev aflivet. Tallet har dog været nogenlunde stabilt siden år 2013 og frem til i dag. Der har inden for den økologiske malkekvægsbesætning været en positiv udvikling i aflivning af tyrekalve, da ”kun” 55 procent af de økologiske tyrekalve blev aflivet sidste år mod 74 procent i år 2013. 

Der er i dag færre besætninger, end der har været tidligere, og besætningerne er samtidig blevet større. Det betyder, at den enkelte landmand har flere jersey-tyrekalve, han skal forholde sig. Det giver landmændene en større økonomisk udfordring med jerseytyrekalve, end de har haft tidligere, hvor det drejede sig om et fåtal af tyrekalve, som landmændene bedre selv kunne overskue at passe. Kalvene kræver nemlig både plads og arbejdskraft og vokser samtidig så langsomt, at det ikke økonomisk kan hænge sammen for landmanden at skulle opfede dem. Der er laves dog flere tiltag for at mindske antallet af tyrekalve, der bliver aflivet.
Det er oftest jerseykoens tyrekalve, der bliver aflivet. Jerseykøer er malkekøer, og de opdrættes, fordi jerseymælk er efterspurgt af forbrugerne. Køerne er dog nødt til at få kalve, for at de kan give mælk, men da jerseykalvene vokser langsommere end andre kalve, er det for dyrt for landmændene at opfodre dem. Efterspørgslen for jerseykalvekød er samtidig ikke særlig stor, og det gør det svært for landmændene at få solgt kødet. Derfor er de nødt til at aflive tyrekalvene, selvom der ikke skal være tvivl om, at det ikke sker med deres gode vilje. Derfor laves der også flere tiltag, der skal være med til at reducere antallet af kalve, der bliver aflivet.

Der er ingen tvivl om, at landmændene meget gerne vil undgå at skulle aflive tyrekalvene. Derfor bliver der også lavet mange tiltag for at reducere antallet af kalve, der bliver aflivet. Det er tiltag som kønssorteret sæd, krydsningskalve og slagtepræmie.

  • Når der bruges kønssorteret sæd ved en insemination af kvie eller en ko, kan man være 90 procent sikker på, at insemineringerne resulterer i det ønskede køn. På den måde kan landmændene i høj grad sikre sig, at de kvier og køer, de vil avle videre på, får kviekalve, mens resten får tyrekalve. Ved inseminering kan jerseykøerne, der tilhører malkekvægsracen, insemineres med sæd fra en tyr, der tilhører kødkvægsrace. Det betyder, at koen får en krydsningskalv. Det er en fordel, fordi krydsningskalve vokser hurtigere end rene jerseykalve, og derfor kan landmanden bedre få det til at hænge sammen økonomisk at opfede dem. Udfordringerne er at finde nok slagtekalveproducenter og at få efterspørgslen på kalvekød til at vokse. Antallet af krydsningskalve er stigende.

  • ’Slagtepræmie: De danske landmænd, der opdrætter kvier, tyre og stude, kan søge om at få en økonomisk præmie, for hvert dyr de opdrætter til slagtning. Tilskuddet gør det mere attraktivt for landmændene at opdrætte eksempelvis tyrekalve frem for at de eksporteres eller aflives. Og der ses også en stigning i antallet af kalve, der opdrættes herhjemme. Tilskuddet er desuden med til at opretholde den danske oksekødsproduktion. 

Størstedelen af de danske landmænd med jerseykøer, vil gerne bruge kønssorteret sæd for at undgå at skulle aflive tyrekalvene. Siden år 2012 er brugen af kønssorteret sæd steget med 34 procent, til trods for at den både er dyrere og mindre effektiv. Udviklingen går dermed den rigtige vej.
De fleste landmænd ønsker at bruge kønssorteret sæd, men de er økonomisk udfordrede ved, at den er dyrere end almindelig sæd, og at insemineringen ikke lige så ofte ender i, at kvien eller koen bliver drægtig. Udviklingen går dog den rigtige vej, da et stigende antal landmænd til trods for dette gør brug af den kønssorterede sæd.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi helst så, at der ikke blev aflivet en eneste kalv. Desværre kan det bare ikke altid hænge sammen økonomisk for landmændene at skulle fede jersey-tyrekalvene op. Derfor laves der forskellige tiltag, der skal hjælpe med at reducere antallet af tyrekalve, der bliver aflivet.
Kalvene lider ikke under aflivningen, hvorfor Det Dyreetiske Råd også anerkender, at der ikke er noget at komme efter dyrevelfærdsmæssigt.
Nej. Dyreetisk Råd har været opmærksom på problemstillingen i mange år, og de mener ikke, at der er noget dyrevelfærdsmæssigt problem omkring aflivningen, så længe dyrene bliver aflivet korrekt.