Dyresundhed

Her finder du spørgsmål og svar om dyresundhed.

Halthed er en tilstand, der påvirker koens evne til at gå. En halt ko er normalt uvillig eller langsom til at sætte en eller flere klove på jorden og går ofte som en af bageste køer i flokken, når besætningen skal ind og malkes. Det skønnes, at 20-35 % af køerne lider af en grad af halthed, hvilket kan påvirke koens generelle helbred, fertilitet og dødelighedsrisiko. Behandlingen af halthed afhænger i høj grad af årsagen, der kan være en infektion eller en skade i eller på kloven eller skyldes klove, der er for lange eller forkert beskåret. En rutinemæssig trimning af klovene og sikring af rene, tørre og behagelige gang-/liggearealer kan hjælpe til at begrænse forekomsten af denne tilstand.

Yverbetændelse er en infektion i koens yver.

Koens yver kan blive varmt, hævet og smertefuldt, og dyret kan have øget kropstemperatur. Et forøget celletal i mælken kan bruges til at identificere subklinisk yverbetændelse, hvis der ikke er kliniske symptomer. Yverbetændelse kan blive et problem for besætningen, hvis et stort antal køer inficeres. Sygdomme påvirker dyrevelfærden, mælkekvaliteten, værdien og produktionen. Det er vigtigt, at yverbetændelse opdages tidligt for at undgå, at koen tager skade, eller at infektionen spreder sig til andre køer i besætningen. Kliniske tilfælde af yverbetændelse kan behandles med antibiotika under vejledning af en dyrlæge.

Koens mælk anvendes ikke til fødevareproduktion hvis koen har yverbetændelse og er i antibiotikabehandling.
Det kan ses lidt cirkulært. Koen bliver mere modtagelig over for yversygdomme, hvis den har en høj mælkeydelse, men sørger landmændene godt for sine køer, er sygdomme ikke et større problem. Det, at køerne trives og har det godt, har nemlig også betydning for, at køerne kan producere meget mælk. Det ser desuden ud til, at Danmark, sammen med andre skandinaviske lande, har en høj yversundhed i sammenligning med andre EU-lande.

Paratuberkulose er en smitsom bakteriesygdom hos kvæg og andre drøvtyggere. Kvæget smittes som regel i løbet af dets første leveuger efter at have drukket mælk eller spist foder, der er forurenet med bakterierne, som spredes med gødningen eller mælken fra inficeret kvæg. Infektionen udvikler sig langsomt (måneder til år), og tegnene på sygdommen er forskellige afhængigt af infektionens stadium, men de starter med nedsat produktion efterfulgt af vægttab, diarré og kan ende med død.

Ifølge lovgivningen i EU og i det meste af verden er det ikke tilladt at anvende mælk fra syge dyr til fødevareproduktion, hvilket bl.a. sikrer at mælk fra køer der lider af paratuberkulose ikke sendes til mejeriet.

Ekstra information:
Der har været formodninger om, at paratuberkulose-bakterien (Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis), der er skyld i paratuberkulose hos kvæg, også hænger sammen med sygdommen Crohns hos mennesker. Den nuværende dokumentation støtter dog ikke en årsagssammenhæng. Desuden anses pasteurisering som en effektiv måde at ødelægge eventuelle bakterier i mælken på, så mælk betragtes ikke som en kilde til sygdommen hos mennesker.

Dansk mælk indeholder ikke pus (’væske fra betændelse’).

Den misvisende myte om, at mælk indeholder pus, er opstået ud fra den misforståelse, at pus og hvide blodlegemer er det samme. Pus er en tyk, lysegul væske, der bl.a. indeholder døde hvide blodlegemer og betændelsesvæske (exudat), der samler sig hvor der er en infektion.  Sunde køer har, som mennesker, hvide blodlegemer, der cirkulerer i deres krop, og derfor har de små mængder i mælken, der måles som celletallet. Tilstedeværelsen af få hvide blodlegemer betyder ikke at der er en infektion.

I Danmark renses den rå mælk i flere trin, før den ender i mælkekartonen.
Mekaniske filtre findes både mellem køletanken på gården og tankbilen, og mellem tankbilen og silotanken på mejeriet.
Den egentlige rensning af mælken sker i centrifugen på mejeriet, hvor uønskede celler renses fra i forbindelse med at mælken skummes til skummetmælk og fløde, da de ellers vil kunne påvirke ostens modning i en uønsket retning.
Der er ikke tale om at cellerne udgør en fare for fødevaresikkerheden, men at de kan påvirke kvaliteten af produktet på en måde, så produktet ikke opfylder forbrugernes forventninger.
I øvrigt er dansk mælk noget af det reneste i verden mht. celler og bakterier, fordi landmændenes har fokus på at levere mælk af så høj kvalitet som overhovedet muligt.

Ligesom mennesker har dyr også sommetider brug for medicinske indgreb for at bekæmpe infektioner eller andre sygdomme. En dyrlæge beslutter om mælkeproducenten skal have udleveret veterinærmedicin, som f.eks. antibiotika, til sine dyr. Ved brug af antibiotika til malkekøer er der defineret særlige ’tilbageholdelsestider’ for at sikre, at mælken fra køer, der er blevet behandlet med antibiotika, ikke leveres til mejeriet. Fødevareproducenterne tester at der ikke er antibiotikarester i mælken for alle mælketankbiler, inden mælken kommer ind på produktionslinjen.

Fødevaremyndighederne fører tilsyn med mejeriernes overvågning. Der er derfor ingen risiko for, at danske eller europæiske kunder køber mælk med antibiotika.

Afhorning er fjernelse af hornanlæggene hos kalve for at hindre, at deres horn vokser. Afhorning udføres for at reducere antallet af skader på dyrene, forbedre sikkerheden for mennesker, reducere antallet af skader på inventar og for at lette transport og håndtering.

I Danmark må afhorning kun ske når en dyrlæge har bedøvet kalven. Herefter bruges en brændingsmetode til at fjerne hornanlæggene. Oftest sker afhorningen når kalven er en-to uger gamle. Det er betydelig mindre belastende at gøre det når kalven er lille, end når den bliver ældre. Er den over tre måneder, skal afhorningen foretages af en dyrlæge.

Kalve fødes uden parasitter, men de kan blive smittet med parasitter fra andre dyr eller via deres foder ok. Senere hvis dyrene kommer på græs, kan de også blive smittet med parasitter som findes på markerne (f.eks. løbe-tarm, lungeorm, og leverikter)

Landmanden holder øje med om dyrene er raske ved at se efter diarre, vægttab og utrivelighed, og nedsat ydelse hos køerne.

Hvis et dyr får parasitter bliver det behandlet med et antiparasitært middel, der også er omfattet af en tilbageholdelsesperiode, hvor mælken må ikke sendes til mejeriet.