Foder

Her finder du spørgsmål og svar om dyrenes foder.

En dansk malkeko spiser mellem 60 og 80 kg foder om dagen, og drikker ca. 100 liter vand.

Foderet består af både grovfoder og kraftfoder. Grovfoderet er oftest græs, ensilage eller halm, og er godt for koens mave og fordøjelse. Kraftfoder er små piller og indeholder oftest korn, soja eller raps og derudover vitaminer og mineraler.

I sommerhalvåret kommer ca. 25 procent af alle danske malkekøer på græs.

Økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret (15. april – 1. november), hvis vejret tillader det, men der ikke er noget krav om, at de konventionelle køer fast skal på græs. 

Køernes kraftfoder tilsættes vitaminer og mineraler.