Køer på græs

Her finder du spørgsmål og svar om køer på græs.

Det er cirka 25 procent af alle danske malkekøer, der fast kommer på græs i sommerhalvåret.

Alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, hvis vejret tillader det, men der ikke er noget krav om, at de konventionelle køer fast skal på græs. 
Alle økologiske køer kommer på græs de dage i sommerhalvåret, som strækker sig fra d. 15. april til d. 1. november, hvor vejret tillader det. De dage skal køerne være på græs i minimum seks timer.

Det er den enkelte landmand, der vurderer, hvad der er bedst for hans køer, og her er køernes velfærd afgørende, da landmændene ved, at sunde køer producerer mest og bedst mælk. Der kan være flere gode grunde til, at køerne har det bedst i stalden. Er markerne for eksempel placeret langt væk, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fordret og malket til tiden, eller er vejen til marken mudret, kan det give skader på klovene eller uhygiejniske forhold ved yveret. I de tilfælde vil det gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs.  

Selvom det er mest naturligt for malkekoen at være på græs, er det ikke nødvendigvis det, der er bedst for den. Det afhænger af forholdene i det enkelte landbrug. Er markerne for eksempel placeret langt væk, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fordret og malket til tiden, eller er vejen til marken mudret, kan det give skader på klovene eller uhygiejniske forhold ved yveret. I de tilfælde vil det gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs. Heldigvis er niveauet i de danske stalde også rigtig højt, og vi mener derfor heller ikke, det er synd for de køer, der ikke kommer på græs.

De danske landmænd har siden år 1990 investeret i cirka 3500 nye løsdriftsstalde, og de danske køer har derfor historisk gode fysiske rammer. De danske stalde er da også langt mere moderne, end stalde i mange andre lande. 95 procent af de danske malkekøer lever i dag i løsdriftsstalde, hvor pladsen er god. Staldenes tag, men åbne sider sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt hvileareal. Det giver køerne en oplevelse af at være udenfor, og landmændene kan let give dem sundhedspleje og gode fodringsmuligheder.

Det behøver ikke at være en dårlig ting, at køerne ikke kommer på græs. Det afhænger i stedet af det enkelte landbrug, hvad der er det bedste for køerne. For køerne kan der være fordele ved at leve i løsdriftsstalde hvor der er ly for vejret, sundhedspleje og gode fordringsmuligheder.
Antallet af malkekøer, der kommer på græs, er faldet betydeligt gennem de seneste år. I år 1975 kom så godt som alle køer på græs, mens det i år 2013 var cirka 25 procent af køerne. I samme tidsrum er der dog også sket en stor udvikling med de danske stalde, og det betyder, at 95 procent af køerne i dag lever i løsdriftsstalde frem for i bindestalde.
Landbrugets besætninger er i dag større, end de har været førhen, og det giver flere udfordringer i forhold til at sætte køerne på græs. Det kræver for eksempel, at der er store græsningsarealer tæt på gården, og at der er nogle gode drivveje, som køerne kan gå på for at komme til græsset. Har køerne for langt, eller er vejen mudret, kan nemlig det give skader på koens klove og uhygiejniske forhold ved yveret. Det vil her gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs. 

Der er i dag 95 procent af de danske malkekøer, der lever i løsdriftsstalde, mens kun 5 procent lever i bindestalde. Det er forbudt at bygge nye bindestalde, og de allerede eksisterende skal udfases i 2027.

Det er landmændene, der skal vurdere, hvad der er det bedste for deres køer, da køernes velfærd ofte afhænger af forholdene i det enkelte landbrug. Derfor er det bedst og sundest for nogle køer at komme på græs, mens det for andre køer er bedre at gå i løsdriftsstalde.
Der er en lille positiv forskel i mælkens fedtsyresammensætning, når mælken kommer fra køer på græs. Forskellen er dog meget lille, og der kan ikke dokumenters nogen sundhedsmæssig gevinst ved at drikke mælk fra køer på græs frem for fra køer i stalde. Men der kan dog være mange andre grunde til, at nogle forbrugere vælger økologisk mælk.
Forbrugerne har stor indflydelse på, om de danske køer skal på græs eller ej, da landmændene i høj grad leverer det, som forbrugerne ønsker.  Her opleves det, at køer på græs ikke er det, der alene driver valget af mælk. Andre faktorer som pris, nationalitet og friskhed spiller også ind. Da det er dyrere for landmændene at producere økologisk mælk, kræver det også, at forbrugerne er villige til at betale mere for mælken. Stiger efterspørgslen på økologisk mælk, vil antallet af køer, der går på græs i sommerperioden, derfor også stige.
Det er på ingen måde vores hensigt, at folk skal snydes til at tro, at alle køer er på græs. Vi mener heller ikke, at det er tilfældet, da der omvendt heller ikke bliver givet oplysninger om, at alle køer er på græs. Det er ingen hemmelighed, at mange danske køer i dag lever i løsdriftsstalde, men det er heller ikke et dårligt miljø for dem at leve i.