Køernes levetid

Her finder du spørgsmål og svar om køernes levetid.

Levetiden for malkekøer er i gennemsnit 5 år, hvorefter de slagtes. Oftest sælges kødet som hakket oksekød. 

Det er det mest rentable, da køernes mælkeproduktion normalt falder på det tidspunkt, og da risikoen for sygdom ofte stiger, når koen bliver ældre. Sygdomsforebyggelse er vigtig for hele besætningens sundhed.
Det er naturligt, at en ko får en kalv om året. Halvdelen af alle kalve bliver naturligt kvier, og det svarer til, at en ko vil få en kvie hvert andet år. Dermed vil der hver andet år være en ny kvie, der kan erstatte koen. Da det ikke fysisk er muligt for landmændene at udvide staldene eller antallet af malkekøer, er det nødvendigt for dem løbende at skille sig af med køerne, og derfor opnår køerne ikke så høj en levealder.
Det er meget forskelligt, hvor gammel en malkeko får lov til at blive. Det afhænger af flere ting. Det er for eksempel vigtigt, at koen både har det godt, og at den kan producere meget mælk. Producerer koen meget mælk, skaber det ikke kun sammenhæng i landmandens økonomi, men har også en positiv betydning for miljøet. Uanset hvor meget mælk en ko producerer, udleder den nemlig den samme mængde CO2. Det vil med andre ord sige, at udledningen af CO2 bliver mindre, jo flere liter mælk den enkelte ko producerer. Vores fokus på koens produktionsniveau betyder derfor også, at vi i Danmark klarer os miljømæssigt rigtig godt, når vi sammenligner os med andre lande.
Det er positivt for landmanden, hvis koens levetid er lang, for så kan koen i højere grad nå at tjene sig selv ind og skabe økonomisk overskud. Hvis koens levetid skal forlænges, skal halvdelen af dens kalve ikke være kviekalve, da landmanden så vil ende med at få flere kvier og køer, end der er plads til. Det kan undgås ved hjælp af kønssorteret sæd. På samme måde kan det sikres, at tyrekalvene bliver krydsningskalve frem for rene jerseykalve, da det bedre kan hænge sammen økonomisk for landmanden at opfede dem. Der er dog nogle økonomiske udfordringer i det, da den kønssorterede sæd indtil videre er dyrere end den almindelige sæd, og da insemineringen indtil videre ikke lige så ofte ender i, at kvien eller koen bliver drægtig.