Transport

Her finder du spørgsmål og svar om transport af køer.

Der kan være forskellige grunde til, at transportere kvæg rundt i Danmark. Det sker dog ofte i forbindelse med salg, hvor dyrene for eksempel sælges til et slagteri eller til en anden besætning.

Det er et krav, at de personer, der transporterer kvæg i Danmark, skal have kompetencebevis. Det skal sikre, at de forskellige regler for transport af dyr overholdes.
Der gør sig forskellige betingelser gældende for et køretøj, der bruges til at transportere kvæg. Det skal for eksempel være indrettet på en måde, hvor dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade undervejs. Derudover skal forhold som tilstrækkelig plads, skridsikkert gulv og god ventilation være i orden. Køretøjet skal desuden være mærket tydeligt og synligt med, at det er levende dyr, der transporteres.
Dyr må kun transporteres, hvis de er egnede til det. Syge og tilskadekomne dyr findes som udgangspunkt ikke egnede til transport. Der kan dog være undtagelser, for eksempel hvis et sygt dyr skal transporteres til dyrlægebehandling. I sådanne tilfælde skal transporten dog foregå ud fra dyrlægens anvisninger.
Det kan selvfølgelig virke unaturligt, at kvæg skal transporteres rundt, men det er desværre uundgåeligt. Man gør dog rigtig meget for, at dyrene transporteres under ordentlige forhold. Det ses for eksempel ved, at der er en række bestemmelser om, hvordan køretøjet til kvæg skal være samt hvem der må køre med det.
Stigningen i eksporten af kvæg skyldes primært, at vi i Danmark er meget dygtige i forhold til avl, genetik og registrering, og at danske kvæg har et sundhedsmæssigt højt niveau. Det gør det interessant for andre lande at købe danske kvæg som avlsdyr. Der er dyr af høj værdi, og det er utrolig vigtigt, at de transporteres korrekt og under gode forhold, så de ankommer i god stand.

I år 2015 blev der eksporteret 63.217 danske malkekvæg til andre lande. Heraf var 33.459 tyrekalve. Tallet er derfor faldet drastisk på blot et år, da der til sammenligning blev eksporteret 82.662 danske kvæg i år 2014, hvoraf 42.934 var tyrekalve.

Det er i EU ikke tilladt at transportere dyr, der ikke er egnede til den påtænkte transport. Derfor kan syge og tilskadekomne dyr som udgangspunkt heller ikke eksporteres.
Der er flere grunde til, at det er attraktivt for andre lande at købe kvæg fra Danmark. Vi er førende i forhold til registreringen af kvæg, hvilket er vigtigt, når de skal eksporteres. Derudover har danske kvæg også et sundhedsmæssigt højt niveau. Vi er desuden blandt de bedste i verden inden for genetik, og det gør det interessant for rigtig mange markeder at købe danske avlsdyr.  
Det er primært avlsdyr og kvæg til opfedning, vi eksporterer til udlandet. Det er hovedsageligt tyrekalve, der sendes til opfedning. Antallet af tyrekalve der eksporteres er dog faldet betydeligt fra år 2014 til år 2015. Det skyldes, at der er fokus på at mindske eksporten af tyrekalve. Det ses for eksempel med tiltaget ”slagtepræmie”, der skal medvirke til at gøre det mere attraktivt at opfede kalvene herhjemme og på den måde undgå, at de bliver eksporteret.

De fleste danske dyr bliver eksporteret til Holland, Tyskland, Italien og Polen. 

Det er landmændene, der bestemmer, hvem der skal transportere deres kvæg, da det er et frit marked. Dem, der kører med kvæg, skal dog have et kompetencebevis. Det er for sikre, at reglerne for transport af dyr overholdes. Det er overvejende danske chauffører, der transporterer dansk kvæg, og de er de bedst uddannede i EU. De skal gennemføre fem dages kursus, før de får lov til at transportere levende dyr. I de fleste andre EU-lande gennemfører chaufførerne kun 1-2 dages kursus. Man ser gerne, at de europæiske standarder bliver harmoniseret til det danske niveau.
Køretøjer til transport af kvæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Det sikrer, at de er indrettet på en måde, hvor dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade undervejs. Derudover sikrer det også, at forhold tilstrækkelig plads, skridsikkert gulv og god ventilation er i orden. Transportmidlerne skal godkendes mindst hvert 5. år, ellers hvis noget ved køretøjet ændres, så det kan påvirke dyrenes velfærd.
Det betyder rigtig meget for os, at kvæget har det godt under transporten. Det er både noget, vi tænker på i forhold til dyrevelfærd, og fordi det kvæg, vi transporterer, har en høj værdi for køberen. Det er derfor vigtigt, at dyrene ikke lider overlast og kommer frem til køberen i god stand.
Kvæg må kun transporteres ved hjælp af transportmidler, som Fødevarestyrelsen har godkendt til formålet. Det sikrer, at deres behov i forhold til for eksempel tilstrækkelig plads, skridsikkert gulv og god ventilation, opfyldes, og at de ikke transporteres på en måde, hvor de kan komme til skade. Under transporten skal kvægets velbefindende desuden løbende kontrolleres og sikres, og kvæget skal tilbydes vand og foder efter de regler, der gør sig gældende.
Alt kvæg skal ifølge loven tilses af en dyrlæge, inden de kan eksporteres. Det er for at sikre, at dyrene er i stand til at klare transporten, og at ingen syge, svage eller dårlige dyr sendes ud på en længere tur.

Der er i EU ikke regler for, hvor lang tid kvæg må transporteres, men det er et krav, at transporttiden holdes så kort, som det er muligt. Der findes dog regler for, at kvæg skal have pauser, hvile og fodring på lange rejser. Kalve, som stadig får modermælksernæring, skal have en hvileperiode på mindst 1 time efter 9 timers transport, mens andet kvæg skal have 1 times hvilepause er efter 14 timer. I den pause skal både kalve og andet kvæg have vand og om nødvendigt foder. 

Man ønsker at begrænse de lange transporttider, så vidt det er muligt. Ud over at der er godt, at for eksempel kalvene slipper for lange transporter, er det positivt, hvis vi kan skabe værdi og arbejdspladser ved at opdrætte kalvene herhjemme i stedet. Der findes dog ikke noget videnskabeligt belæg for, at transporttiden har betydning for dyrevelfærd. Der er faktisk studier, der viser, at transporttiden nemt kan være lang, uden at dyrene tager skade. Det mest væsentligt for dyrevelfærd er, at der er adgang til mad og drikke under transporten, og at der er god ventilation, skridsikkert gulv og tørt og blødt leje undervejs.
Det er Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. De skal blandt andet sikre, at embedsdyrlæger kontrollerer, at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, at chaufførerne har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever op til de nødvendige krav og at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for eksporten. Fødevarestyrelsen skal desuden kontrollere de lange transporter enten ved stikprøver eller med målrettede kontrolundersøgelser. Her undersøger de blandt andet, om reglerne for transporttid og hvileperioder overholdes.
Hvis det opdages, at en transportvirksomhed ikke overholder reglerne, skal en kompetent person hurtigst muligt træffe en beslutning om, hvordan dyrenes velfærd bedst kan varetages i forhold til den konkrete situation. Derudover laves en indberetning på transportvirksomheden og eventuelt på chaufføren. Konsekvensen afhænger af den overtrædelse, der har fundet sted. 
For at landmændene kan drive en virksomhed, er det ind i mellem nødvendigt at transportere kvæg. På grund af de nye omgivelser, de nye artsfæller og vognens bevægelser kan det ikke undgås, at dyrene blive lidt stressede i forbindelse med transporten. Målinger viser heldigvis, at stressniveauet ikke er højt. Der bliver gjort rigtig meget for at holde stressniveauet nede ved eksempelvis at lade transporten foregå så stille og roligt, som det er muligt. Derudover har slagterierne for eksempel også forsket i aflæsning af kvæg, så det kan foregå på den bedste og mindst stressende måde.  

Det er heldigvis ikke et udbredt fænomen, at kvæg kommer op og toppes i forbindelse med transport. Dog er der, som hos mange andre dyreracer, også hierarki blandt kvæg, og det vil uundgåeligt skulle opbygges på ny, når de bliver sat sammen med nye artsfæller. Da man ønsker at undgå disse magtkampe, bliver det også overvejet, hvordan kvæget bliver sat sammen under transport. Her kan alder og horn for eksempel have betydning.

Vi vil ikke forhindre, at kvægbrugere helt lovligt eksporterer kalve. Alternativet kan være, at nyfødte kalve skal aflives. Vi (L&F Kvæg) er dog meget fokuserede på, at eksporten af kalvene foregår under sundhedsmæssige og velfærdsmæssige korrekte forhold. Vi arbejder desuden på, at holde eksporten af kalve så langt nede, som det er muligt. Derfor har vi også politisk forpligtet os til at øge antallet af kalve, der opfedes og slagtes i Danmark. Vi opfordrer til, at der i højere grad bruges kønssorteret sæd og avles krydsningskalve, da det kan medvirke til at fremme salget af dansk produceret kalvekød. Vi arbejder desuden meget på at nedbringe antallet af besætninger inficeret med Salmonella Dublin, da der ikke er købere til disse køer i Danmark.
Hvis transporttiden er længere end 8 timer, er der regler for, at køretøjets vandingssystem skal tilpasses den aktuelle dyreart og aldersgruppe. Derfor skal køretøjets drikkenipler altså også være lavet på en måde, hvor kalvene kan drikke af dem. Det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer det.