Aldersspecifik ernæring

Her finder du spørgsmål og svar om aldersspecifik ernæring.

Modermælk er det bedste valg for babyer, hvis det er muligt. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ammer, til barnet er 6 måneder. Komælk anbefales ikke, før barnet er fyldt 1 år. På dette tidspunkt er letmælk mest passende, og skummelmælk, minimælk og kernemælk kan introduceres efter 2-års alderen afhængigt af præferencer og behov.

Læs mere om kostanbefalinger til børn her.

Komælk anbefales ikke, før barnet er fyldt 1 år. På dette tidspunkt er letmælk mest passende, og skummelmælk, minimælk og kernemælk kan introduceres efter 2-års alderen afhængigt af præferencer og behov.

Læs mere om kostanbefalinger til børn her.

I teenageårene vokser knoglerne meget, både i længde og i styrke. Derfor kaldes perioden også for vækstspurten. I vækstspurten grundlægges den knoglestyrke, man skal bruge resten af livet (i 18-års-alderen har man typisk opbygget ca. 90 % af den knoglemasse, man opnår som voksen). Derfor er det vigtigt, at knoglerne også får tilført tilstrækkeligt med calcium i teenageårene. Som teenager (13-19 årig) har man brug for 900 mg calcium. Mælk, yoghurt og ost er gode kilder til calcium og andre næringsstoffer der har en positiv indvirkning på knoglerne (f.eks. protein og phosphor)

Læs mere om kostanbefalinger til teenagere her.

Mælk er unik på grund af sit indhold af mange forskellige næringsstoffer. Det drejer sig især om calcium og protein, men mælk indeholder også en række andre vitaminer og mineraler og er simpelthen den fødevare, der naturligt indeholder flest forskellige næringsstoffer.

Det betyder, at mælk bl.a. bidrager til at dine knogler får det calcium, de har brug for, og den giver dig også en god mængde protein. Proteinet har kroppen brug for til at danne nyt væv og genopbygge dine muskler efter fysisk aktivitet.

Derfor er mælk et godt og nemt valg i den daglige kost. Og vælger du en af de magre mælketyper, får du de mange næringsstoffer uden at få ret mange kalorier. De magre mælketyper (skummetmælk, minimælk og kærnemælk) indeholder omtrent den samme mængde af næringsstofferne som sødmælk og letmælk.

Læs mere om kostanbefalingerne til voksne her.

Bevarelsen af muskler og knoglemasse er et vigtigt aspekt ved sund aldring. Mejeriprodukter kan hjælpe med at reducere symptomerne på aldersbetingede tilstande som f.eks. tab af muskelmasse (sarkopeni) og knogleskørhed (osteoporose). Selvom mange faktorer spiller en rolle i forhold til disse tilstande, er kost og motion vigtige i forebyggelsen af dem. Mejeriprodukter er en kilde til protein af høj kvalitet og calcium, som er vigtige næringsstoffer til bevarelsen af normal muskel- og knoglesundhed.


Desuden er mejeriprodukter fornuftige i pris og er en alsidig kilde til disse næringsstoffer, som kan indtages til de forskellige måltider og som snacks. Mange mejeriprodukter kræver ingen tilberedning, og deres bløde tekstur gør dem til en praktisk kilde til protein, som desuden er nem at spise – især for ældre, der kan være i risiko for underernæring.


 


Ved at bevare stærke muskler og knogler hjælper man også de ældre til at bevare deres vitalitet og uafhængighed.  Mejeriprodukter er en kilde til protein af høj kvalitet og calcium, som er vigtige næringsstoffer til bevarelsen af normal muskel- og knoglemasse. Desuden er mejeriprodukter fornuftige i pris og er en alsidig kilde til disse næringsstoffer, som kan indtages til de forskellige måltider og som snacks. Mange mejeriprodukter kræver ingen tilberedning, og deres bløde tekstur gør dem til en praktisk kilde til protein, som desuden er nem at spise – især for ældre, der kan være i  risiko for underernæring.

Læs mere om kostanbefalinger til ældre her.