Fedt

Her finder du spørgsmål og svar om fedt i mælk.

Mælk anses for at være en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Der er dog en opfattelse af, at sødmælk indeholder meget fedt. Sødmælk indeholder 3,5 % fedt; letmælk indeholder 1,5 % fedt, minimælk indeholder 0,4 % fedt og skummetmælk indeholder 0,3 % fedt.[1] Bortset fra forskellen i fedt, og dermed energiindhold, er resten af den ernæringsmæssige sammensætning mere eller mindre den samme. Nyere undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem mælk og overvægt.[2]

Læs mere om mælk og overvægt her: http://www.maelken.dk/maelkeleksikon/maelk-og-overvaegt



 

[1] DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

[2] Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition

Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.

 

 

Som det gælder for alle fødevarer, er det mængderne af den mad man spiser der er afgørende for kropsvægten. Overvægtige personer bør indtage under 33 % af deres daglige energiindtag fra fedt, hvor et indtag mellem 35 og 40 E% er acceptabelt for normalvægtige personer, når det sikres, at indtaget af mættet fedt og transfedt er mindre end  10 E%.[1] Da der findes en mange forskellige mejeriprodukter, er der stor forskel på deres indhold af fedt og derfor også indholdet af kalorier. Fødevarestyrelsen anbefaler at vælge magre mejeriprodukter. Produkter med højere fedtindhold, som fx smør og fløde, kan nydes som en del af en sund kost, men i begrænsede mængder.
Fedt er en vigtig bestanddel af en sund kost og hjælper til med at vedligeholde en lang række funktioner i kroppen, heriblandt hjernefunktion, opbygning af nye celler og optagelse af vigtige vitaminer. For meget fedt i maden kan dog øge risikoen for livsstilssygdomme. Mættet fedt er normalt blevet anset for "det dårlige", mens det umættede fedt er blevet anset for "det gode". Ny forskning tyder dog på, at ikke alle mættede fedtsyrer er ens, og at mælkefedt kan have en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes.[1]


[1] Thorning et al. (2016) Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res. 2016 Nov 22;60:32527.

Pimpin et al. (2016) Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PLoS One. 2016; 11(6): e0158118.

 

Transfedt i kosten kommer primært fra to kilder:  ruminant transfedt (der produceres naturligt af bakterier i maven på drøvtyggere som køer og får), der findes i fødevarer som mejeriprodukter og kød, og industrielt produceret transfedt, som findes i fødevarer som margarine, fastfood, kommercielt fremstillede stegte og bagte fødevarer. Transfedt har i lang tid stået i et negativt lys i forbindelse med hjertesundhed, især hvis det indtages i større mængder. Selvom dette stadig er tilfældet for industrielt fremstillet transfedt, har adskillige nye undersøgelser vist, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem naturligt forekommende, ruminant transfedt i kosten og øget risiko for hjertesygdomme.

Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 gram pr. 100 gram olie eller fedt svarende til 2 %. Dette gælder uanset om det drejer sig om rene olier og fedtstoffer, eller om disse indgår som en ingrediens i forarbejdede fødevarer.

CLA (konjugeret linolsyre) er en naturligt forekommende fedtsyre i komælk og består af en gruppe isomerer dannet ud fra linolsyre (omega-6).

Cis-9, trans-11-isomeren (rumensyre) er den væsentligste isomer i fødevarer og udgør op til 90 % af den totale mængde CLA i mejeriprodukter. Forskningen har nævnt en række potentielle sundhedsmæssige fordele ved CLA, heriblandt muligheden for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sundheden, holde vægten, forebygge visse kræfttyper og type 2 diabetes, fremme immunfunktionen, ligesom den har antiinflammatoriske egenskaber. Størstedelen af de hidtidige undersøgelser har dog brugt celle- og dyremodeller, hvorfor det er nødvendigt med yderligere forskning for endeligt at kunne fastslå de gavnlige effekter af CLA for mennesker.

Ekstra information:
Mejeriprodukter er den største kilde til CLA, idet hovedandelen kommer fra mælk og mejeriprodukter og resten fra oksekød og fra andre drøvtyggere. Mængden af CLA i mælk og mejeriprodukter kan påvirkes af fodringsmetoderne, hvor køer, der får græs, producerer mere CLA end køer, der får korn.