Protein

Her finder du spørgsmål og svar om protein i mælk.

Mælk er en god kilde til protein, da den indeholder 3,5 g pr. 100 ml (7 g i et normalt glas på 200 ml). Proteinsammensætningen i mælk er 20 % valle og 80 % kasein.
Protein bidrager til vækst og vedligeholdelse af muskler samt til vedligeholdelse af normale knogler. Proteinet i mælk anses for et "komplet" protein, da det indeholder alle essentielle aminosyrer. Aminosyrer er byggestenene, som kroppen bruger til vækst og reparation.
Valleproteiner er en blanding af globulære proteiner, der findes i valle (valle fremkommer når mælken skilles i fast ostemasse og flydende valle, ved osteproduktion). Mælkeprotein består af 20 % valleproteiner, som har et højt indhold af leucin, der er vigtig for vedligeholdelse af musklerne.
Kaseiner er det hyppigst forekommende protein i komælk, og udgør op til 80 % af proteindelen. Det er en vigtig bestanddel af komælk, de det transporterer næringsstoffer som f.eks. calcium og phosphor.