Sammensætning

Her finder du spørgsmål og svar om mælkens sammensætning.

Den komælk, der normalt drikkes i Danmark, består af 90 % vand. Hovedparten af de øvrige bestanddele er makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) og en lang række vitaminer og mineraler. Komælk indeholder normalt 3,5 % protein, 4,5-5,0 % kulhydrat (laktose) og 0,3-3,5 % fedt (afhængigt af om det drejer sig om skummet-, mini-, let- eller sødmælk). Mælk indeholder desuden en række forskellige næringsstoffer hvoraf de vigtigste er calcium, phosphor, jod, kalium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12.

Mælk er en god kilde til protein, calcium, phosphor, jod, kalium, vitamin B2 (riboflavin) samt vitamin B12.

Referencer:

DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

Den største forskel mellem disse typer mælk er deres fedtindhold. Skummetmælk indeholder 0,3 % fedt, minimælk indeholder 0,4 % fedt, letmælk indeholder 1,5 % fedt og sødmælk indeholder 3,5 % fedt. Bortset fra forskellen i fedt, og dermed energiindhold, er resten af den ernæringsmæssige sammensætning mere eller mindre den samme.
Generelt består frisk mælk af én enkelt, naturlig ingrediens – mælk! Mælk pasteuriseres (kort varmebehandling) af hensyn til fødevaresikkerhed, men der tilsættes ikke farver, konserveringsmidler, søde- eller smagsstoffer.
Beriget mælk er mælk, der er beriget med særlige næringsstoffer. Næringsstofferne er ofte tilsat på baggrund af mangeltilstande i befolkningen f.eks. vitamin D, jern og protein. I Danmark findes der på nuværende tidspunkt kun mælk beriget med ekstra protein.
Mælkens indhold af vitamin D varierer naturligt, men generelt anses mælk ikke som en god kilde til vitamin D. Da vitamin D er vigtigt for optagelsen af calcium, diskuteres det om det kan være nyttigt at tilsætte vitamin D til mælken og nogle lande vælger derfor at berige mælk. Det er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor man på nuværende tidspunkt ikke kan købe mælk, der er beriget med vitamin D.
Selvom ko-, fåre- og gedemælk smager forskelligt, hovedsageligt på grund af dyrenes kost, er den ernæringsmæssige sammensætning af de forskellige typer næsten ens. Vandindholdet i fåre- og gedemælk er lidt lavere end vandindholdet i komælk. Det betyder, at fåre- og gedemælk indeholder lidt mere fedt, protein samt visse vitaminer og mineraler. Forskellen mellem de forskellige arter er dog lige så stor som variationen indenfor hver dyreart fx mælk fra jersey og sortbroget ko. Smagspræferencer og tilgængelighed gør komælk til den foretrukne mælketype i Danmark.

Alternativer til mejeriprodukter udvindes typisk fra plantebaserede ingredienser, som f.eks. soja, ris, mandler eller kokos. De bruges af nogle som erstatning for komælk, men ernæringsmæssigt er de ikke ens. Den største forskel er, at de plantebaserede drikke ofte beriges med calcium og vitamin B12, mens komælk er en naturlig kilde til calcium og rig på andre mikronæringsstoffer (fx vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, jod, kalium og phosphor). Sødmælk indeholder normalt flere kalorier og mere fedt end de plantebaserede drikke, mens skummetmælk-, mini- og letmælk indeholder mindre. Komælk har et naturligt højt indhold af protein med ca. 3,5 %, hvorimod de plantebaserede drikke indeholder ca. 0,5 % protein, dog med undtagelse af soja, der indeholder ca. 3 %. Nogle af de plantebaserede drikke er tilsat sukker, mens komælk indeholder laktose, der er mælkens naturlige kulhydrat. Andre forskelle er pris, mængden af ingredienser samt oprindelsesland. De plantebaserede drikke er generelt dyrere og består af en række ingredienser fra forskellige lande.

Referencer:

Miljø- og Fødevarerministeriet. Fødevarestyrelsen. Plantebaserede drikke kan ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk.

Økologisk mælk kommer fra køer, der opdrættes efter økologiske landbrugsmetoder. De ernæringsmæssige forskelle er små, og de afhænger hovedsageligt af køernes foder. Økologisk mælk indeholder normalt flere omega-3-fedtsyrer, selvom den absolutte mængde stadig er lav. Derfor har dette kun en lille effekt i et menneskes samlede kost.

Referencer:

Schwende et al. (2015) Organic and conventionally produced milk—An evaluation of factors influencing milk composition. American Dairy Science Association Volume 98, Issue 2, Pages 721–746. 

 

Rå mælk har ikke gennemgået en varmebehandling, som f.eks. pasteurisering. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke drikker rå mælk på grund af den øgede risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Gravide, små børn, ældre og mennesker med nedsat immunforsvar har størst risiko.