Udelukkelses diæter

Her finder du spørgsmål og svar om udelukkelses diæter.

Der findes forskellige typer vegetariske diæter, men hovedsageligt holder vegetarer sig fra at spise alt kød, inkl. rødt rød, fjerkræ, fisk eller andre former for animalske kødprodukter. Da kød er en god kilde til protein, bliver mejeriprodukter i mangel af kød en vigtig kilde til kvalitetsprotein for vegetarer. Det giver variation til den vegetariske kost og bidrager desuden til tilførslen af vigtige næringsstoffer, som f.eks. calcium, riboflavin, vitamin B12, jod, kalium og phosphor. 

Ekstra information:
Vitamin B12 findes normalt kun i fødevarer af animalsk oprindelse, hvilket betyder, at mejeriprodukter og æg er en vigtig kilde for lakto-ovo-vegetarer (en vegetarisk diæt der indeholder mejeriprodukter og æg).

Veganske diæter kan være sunde, men da de fjerner alle animalske produkter som kød, æg og mejeriprodukter, kan det være en udfordring for veganere at dække det daglige behov for alle næringsstoffer uden tilskud. Veganere har ofte brug for et tilskud af vitamin B12 og jern for at undgå især blodmangel. Vitamin B12 findes normalt i fødevarer af animalsk oprindelse, hvilket vil sige, at veganere har en stor risiko for vitamin B12-mangel, hvis de ikke tager tilskud. Ved kun at spise planteproteiner kan det desuden være en udfordring for veganere at få alle de essentielle aminosyrer, som der findes flere af i de animalske fødevarer. Animalske proteiner anses for at være "komplette" proteiner, da de indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for.
Mejeriprodukter, som f.eks. mælk, yoghurt og ost er kendt som kilder til vigtige næringsstoffer. Hvis man fjerner mejeriprodukter fra kosten eller begrænser indtaget, kan det gå ud over tilførslen af mange vitaminer og mineraler, især calcium og jod. Beslutningen om at fjerne fødevaregrupper fra kosten bør tages i samråd med en ekspert, f.eks. en autoriseret diætist.
Alternativer til mejeriprodukter udvindes typisk fra plantebaserede ingredienser, som f.eks. soja, ris, mandler eller kokos. De bruges af nogle som erstatning for komælk, men ernæringsmæssigt er de ikke ens. Den største forskel er, at de plantebaserede drikke ofte beriges med calcium og vitamin B12, mens komælk er en naturlig kilde til calcium og rig på andre mikronæringsstoffer (fx vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, jod, kalium og phosphor). Sødmælk indeholder normalt flere kalorier og mere fedt end de plantebaserede drikke, mens skummetmælk-, mini- og letmælk indeholder mindre. Komælk har et naturligt højt indhold af protein med ca. 3,5 %, hvorimod de plantebaserede drikke indeholder ca. 0,5 % protein, dog med undtagelse af soja, der indeholder ca. 3 %. Nogle af de plantebaserede drikke er tilsat sukker, mens komælk indeholder laktose, der er mælkens naturlige sukker. Andre forskelle er pris, mængden af ingredienser samt oprindelsesland. De plantebaserede drikke er generelt dyrere og består af en række ingredienser fra forskellige lande.

Alle tilstande, der hindrer indtaget af mejeriprodukter, skal diagnosticeres og kontrolleres af en autoriseret kliniker fx en læge eller en diætist, så det ikke går ud over det ernæringsmæssige indtag. Hvis man ikke kan tåle mejeriprodukter, skyldes det normalt kun allergi over for proteinerne i komælk. Mælkeallergi ses mest hos små børn (med en udbredelse på 2-3 %), men forsvinder normalt, når børnene bliver 3-5 år. Den anden tilstand, hvor mejeriprodukter ofte fjernes, er laktoseintolerance (nedsat evne til at fordøje det naturlige mælkesukker, laktose). Afhængigt af graden af tolerance kan de fleste dog indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.

Læs mere om laktoseintolerance her: http://www.maelken.dk/hvorfor-drikke-maelk/maelkens-styrker/maelkeallergi-og-laktoseintolerance