Antibiotika

Her finder du spørgsmål og svar om antibiotika.

Ligesom mennesker har dyr også sommetider brug for medicinske indgreb for at bekæmpe infektioner eller andre sygdomme. En dyrlæge beslutter om mælkeproducenten skal have udleveret veterinærmedicin, som f.eks. antibiotika, til sine dyr. Ved brug af antibiotika til malkekøer er der defineret særlige ’tilbageholdelsestider’ for at sikre, at mælken fra køer, der er blevet behandlet med antibiotika, ikke leveres til mejeriet. Fødevareproducenterne tester at der ikke er antibiotikarester i mælken for alle mælketankbiler, inden mælken kommer ind på produktionslinjen.

Fødevaremyndighederne fører tilsyn med mejeriernes overvågning. Der er derfor ingen risiko for, at danske eller europæiske kunder køber mælk med antibiotika.

Antibiotika bruges til at ødelægge bakterier, der er årsag til sygdom eller infektion. Antimikrobiel resistens opstår, når en mikrobe som f.eks. en bakterie bliver resistent over for et antimikrobielt stof (f.eks. antibiotika), som tidligere kunne ødelægge den. Overførslen af bakterier eller antibiotikarester gennem fødekæden kan øge risikoen for antimikrobiel resistens. Der er dog vedtaget strenge forholdsregner for at eliminere sådanne risici i mælkeproduktionen: Pasteurisering bruges til at ødelægge eventuelle mikrober i mælken, og hvis der skal bruges antibiotika, er der defineret særlige tilbageholdelsestider for at sikre, at mælken fra køer, der er blevet behandlet med antibiotika, ikke kommer ind i fødekæden. Den mulige antimikrobielle resistens overvåges af Fødevarestyrelsen. Der er ikke påvist nogen som helst forbindelse mellem brugen af antibiotika til malkekvæg og resistens blandt forbrugere. Mejerierne og mejeribranchen i Danmark overvåger såvel brugen af antibiotika som evt. rester i mælken på gård- og mejeriniveau. Resultaterne fra de seneste rapporter viser, at landmændene overholder de specifikke tilbageholdelsestider for antimikrobielle stoffer.

Ekstra information:
Antimikrobiel resistens (AMR) kan opstå naturligt, eller når antibiotika ikke bruges korrekt. AMR anses for en global, offentlig sundhedsmæssig udfordring. I nogle tilfælde kan fødekæden øge risikoen for AMT, da resistente bakterier kan overføres mellem dyr, miljø og mennesker. Heldigvis sørger pasteuriseringen for, at eventuelle bakterier i mælken ødelægges under produktionen. Nogle antimikrobielle lægemidler bruges til både dyr og mennesker, men kun i lavt omfang til malkebesætninger. Rester af antibiotika, relateres også til resistens. Som andre EU-lande skal Danmark også overvåge antimikrobielle rester og holde dem under de lovmæssig fastsatte grænser.