Yoghurt

Her finder du spørgsmål og svar om yoghurt.

Yoghurt er et populært fermenteret (syrnet) mælkeprodukt og en kilde til protein, calcium, phosphor, jod, vitamin B2 og B12. Der kan bruges sød-, let- eller skummetmælk til at producere yoghurt. Mælken homogeniseres, pasteuriseres og afkøles. Der tilsættes en bakteriel syrningskultur, som omdanner en del af laktosen (det naturligt forekommende mælkesukker) til mælkesyre, som dermed syrner mælken. Andre syringsbakterier bidrager til smag og aroma. Det giver yoghurten den tykke, bløde konsistens og karakteristiske smag. Der kan derefter tilsættes sukker, sødestoffer, frugt eller smag. Yoghurten emballeres derefter og opbevares ved < 5°C.
En probiotisk bakterie er en levende mikrobiel fødevareingrediens, der forbedrer tarmens mikrobielle balance. Probiotiske bakterier omtales normalt som "gode" bakterier, som har været forbundet med positive aspekter for menneskets sundhed. Probiotiske kulturer kan være naturligt forekommende, eller de kan tilsættes fermenterede mælkeprodukter som yoghurt. Lactobacillus og bifidobakterier hører til blandt de mest almindelige typer.
Græsk yoghurt er et fermenteret mælkeprodukt, som har en tykkere konsistens end almindelig yoghurt. Græsk yoghurt, der også er kendt som drænet yoghurt, fremstilles på samme måde som almindelig yoghurt, dog med et ekstra trin, der giver græsk yoghurt den karakteristiske tykke konsistens. Efter tilsætning af syrningskulturer og omdannelse af laktose til mælkesyre drænes yoghurten for at fjerne den flydende valle. Nogle produktioner benytter sig af at tilsætte mælkepulver for at hæve tørstofindholdet.
Kefir er et gæret mælkeprodukt. Farven er gul-hvid, det har en tyk og elastisk tekstur, en let syrlig smag og en gæragtig aroma. Traditionelt laves kefir ved at pode pasteuriseret mælk med kefirkorn. Disse korn indeholder en blanding af mælkesyrebakterier, laktose-fermenterende gær, eddikesyrebakterier mm.. Kefir kan også produceres ved at pode pasteuriseret mælk med kommercielle syrningskulturer. Fermenteringen får mælken til at tykne, hvilket giver kefir den tykke og elastiske struktur. Den kan derefter drænes, så der opstår en flydende drik, og de tilbageværende korn kan genbruges.