Kropsvægt

Her finder du spørgsmål og svar om mælk og kropsvægt.

Mælk anses for at være en vigtig del af en sund og varieret kost. Sødmælk indeholder 3,5 % fedt; letmælk indeholder 1,5 % fedt, minimælk indeholder 0,4 % fedt og skummetmælk indeholder 0,3 % fedt. Nyere forskningsresultater findes ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og overvægt.

Referencer:

DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition

Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.

Nej, mejeriprodukter feder ikke. Nye forskningsresultater findes ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og overvægt. De danske kostanbefalinger lyder: 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når du spiser sundt, er der også plads til en til to skiver mager ost svarende til ca. 25 gram. Produkter med højere fedtindhold, som smør og fløde, kan nydes som en del af en sund kost, men i begrænsede mængder. Som det gælder for alle fødevarer, er det portionernes størrelse, der styrer kropsvægten.

Ekstra information:
Fedtindholdet i et normalt glas sødmælk på 200 ml er 7 g (3,5 % fedt). Et normalt bæger med 125 ml letmælksyoghurt indeholder ca. 2 % fedt og en typisk portion på 25 g fast ost indeholder under 9 g fedt. Fedtindholdet i fløde varierer, men det ligger normalt mellem 20 og 50 %, mens fedtindholdet i smør er ca. 80 %.

Referencer:

DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition

Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.

En afbalanceret kost, der giver tilstrækkelige mængder af næringsstoffer og en fysisk aktiv livsstil, er hjørnestenene i effektiv vægtkontrol. Nogle tror fejlagtigt, at de bør undgå eller begrænse indtaget af fødevaregruppen "mælk, yoghurt og ost" for at tabe sig. Det skyldes den misforståede overbevisning, at mejeriprodukter feder, men nye forskningsresultater findes ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og overvægt.

Ekstra information:
En kost med 2000 kcal kan indeholde ca. 70 g fedt om dagen. Fedtindholdet i et normalt glas sødmælk på 200 ml er 7 g (3,5 % fedt). Et normalt bæger med 125 ml letmælksyoghurt indeholder ca. 2 % fedt og en typisk portion på 25 g fast ost indeholder under 9 g fedt. Fedtindholdet i fløde varierer, men det ligger normalt mellem 20 og 50 %, mens fedtindholdet i smør er ca. 80 %.

Referencer:

DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition

Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.

Slankekost er typisk baseret på et reduceret kalorieindtag. Da dette ofte foregår ved at reducere det generelle fødevareindtag, er det vigtigt, at kosten stadig indeholder en passende mængde næringsstoffer. Mælk er fra naturens side en af de mest næringstætte fødevarer, for eksempel giver kun 100 ml mælk hele 8 essentielle næringsstoffer! Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost glimrende kilder til protein, et næringsstof der bidrager til mæthedsfornemmelsen.
Personer med øget kaloriebehov, som f.eks. elitesportsfolk eller patienter, der er indlagt på hospitalet, har ofte brug for et højere fødevareindtag, så de kan holde eller øge vægten. Det kan være en udfordring, da øgede behov ikke altid medfører en øget appetit. Faktisk kan intens motion eller sygdom ofte dæmpe appetitten. Derfor kan det være nyttigt, hvis disse personer spiser fødevarer med mange kalorier og næringsstoffer. Mejeriprodukter har et bredt udvalg af produkter og findes med forskellig kalorieindhold, lige fra skummetmælk til smør. For at øge madens energiindhold kan man tilsætte mælkepulver til grød, fløde til suppe, sovs eller budding, smør til kartoffelmos eller revet ost til pasta. Lignende tiltag kan være nyttige for fx ældre med en lille appetit.