Er det ikke synd for de køer, der ikke kommer på græs?

Selvom det er mest naturligt for malkekoen at være på græs, er det ikke nødvendigvis det, der er bedst for den. Det afhænger af forholdene i det enkelte landbrug. Er markerne for eksempel placeret langt væk, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fordret og malket til tiden, eller er vejen til marken mudret, kan det give skader på klovene eller uhygiejniske forhold ved yveret. I de tilfælde vil det gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs. Heldigvis er niveauet i de danske stalde også rigtig højt, og vi mener derfor heller ikke, det er synd for de køer, der ikke kommer på græs.