Hvad er kærnemælk?

Der findes forskellige typer kærnemælk, hvor den traditionelle og den dyrkede kærnemælk er de to vigtigste. Traditionel kærnemælk er et biprodukt af smørproduktion. Det er den resterende flydende del, efter at smørret er kærnet ud fra fløden. Dyrket kærnemælk fremstilles af let-/skummetmælk, som tilsættes mælkesyrebakterier. Kærnemælk er først og fremmest en drik, men den bruges også i madlavning og til bagning.