Drivhusgasser

Her finder du spørgsmål og svar om drivhusgasser.

Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme. Uden denne naturlige drivhuseffekt ville livet, som vi kender det, ikke være muligt. Global opvarmning opstår, når der ikke længere er naturlig balance mellem udledning og optag af drivhusgasser i det biologiske system.

De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser findes inden for kuldioxid (CO2), Metan (CH4), Lattergas (N2O) samt en række andre betydningsfulde drivhusgasser, blandt andet industrigasser og lattergas (N2O). Ofte omregnes de forskellige drivhusgasser til såkaldte CO2-enheder, så klimaeffekten er lettere at sammenligne. Metan er fx 23 gange så slem som CO2.

I den seneste rapport fra FN’s videnskabelige Klimapanel kan man blandt andet læse, at atmosfærens koncentration af drivhusgasserne lattergas (N2O) og metan (CH4) er steget med henholdsvis 20 og 150 procent siden industrialiseringens begyndelse i midten af det 18. århundrede. Når det gælder CO2 er stigningen på 40 procent.

 

Ifølge den seneste rapport fra FN’s videnskabelige Klimapanel konkluderes, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser med meget stor sikkerhed har været den dominerende årsag til de observerede stigninger i temperaturen globalt set.

Hvordan er udledningen af drivhusgasser i Danmark fordelt på

  1. Energi?
  2. Landbrug?
  3. Transport?
  4. Øvrig?

I 2017 forventes de samlede danske udledninger af drivhusgasser at blive 46 mio. tons CO2 fordelt med 19,6 mio. tons CO2 fra energi, 13,1 mio. tons CO2 fra transport, 10,6 mio. tons CO2 fra landbrug – og endelig 2,7 mio. tons CO2 fra øvrige.

 

De kvotebelagte sektorer forventes at udlede 13,6 mio. tons CO2, mens de ikke-kvotebelagte sektorer forventes at udlede 32,4 mio. tons CO2.

Fra 1990 til og med 2014 er Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser faldet med ca. 27,6 pct.

År 1990 er basissår for FN’s klimaopgørelser og regulering. Det er endvidere det år, hvor der kan laves mere præcise opgørelser over drivhusgasudledninger.

 

Regeringens langsigtede mål er, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler.

Som led i denne omstilling forventes de ikke-kvotebelagte sektorer, som omfatter transport, landbrug, husholdninger og affald - også populært kaldet Biler, Bønder og Boliger - at skulle reducere drivhusgasudledningerne med 39 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, men 33 pct. under forudsætning af EU-Kommissionens to nye foreslåede fleksibilitetsmekanismer.

Den ene fleksibilitetsmekanisme gør det muligt at bruge en begrænset mængde kvoter i kvotesystemet til at afskrive reduktionskravene i de ikke-kvotebelagte sektorer. Den anden fleksibilitetsmekanisme gør det muligt at modregne reduktionskravene i de ikke-kvotebelagte sektorer med drivhusgasreduktioner opnået gennem kulstoflagring i fx skov og jord.